Voks

“VOKS” er en udstilling om livet – drømme, håb og gru. Som barn trykkede jeg næsen flad mod butiksruder, hvor ensomme voksmannequiner stod iført brudekjoler. Det var dengang man brugte voks til at lave dukkerne, og hvilket barn har ikke brugt fantasien og tyllet drømme frem af deres modellervoks. I dag er jeg stadig fascineret af vindues-dukker og torsoer. Det uvirkelige stive liv, øjne der stiger ud i den tomme luft. De repræsenterer alle vores drømme, den sidste nye mode, hverdagstøj eller det sexede undertøj. Men det er ikke kun de gode drømme, der kommer, for i vinduerne kan der stå en underkrop, ligge en arm, et ben eller et nøgen hoved. På fabrikken hvor dukkerne bliver fremstillet er det den rene gru. Det var som at gå i en fangelejer, tankerne gik til udryddelseslejre i Tyskland, for mine øjnene så jeg billeder fra Jugoslavien, Rwanda og alle andre krigsområder. Her var kasser med hoveder med bind for øjnene, kasser med hænder, værgede de sig mod rædslerne eller greb de ud efter lykken. Fantasien går i sving. På computeren lægger jeg flere billeder sammen, lag på lag – der kommer andre farver, ting forsvinder og ud kommer mine fantasier. “Voks” blev første gang vist i Byggeriets hus på Frederiksberg, siden på Kvindemuseet i Århus og De Frog Galleri i Houston, Texas.